Brev om "fnobus" oprindelse fra Børge Haagensen fra okt. 2001

Kære Anders Nielsen.
    I sommeren 1996 besøgte jeg dig  i dit kontor hvor vi havde en
interessant og behagelig samtale om blandt andet  Grønland og Amatørradio.
Jeg vil igen takke for det fine atlas over  Danmark som du gav mig i form
af en CD.  Det bliver flittigt brugt herovre  i Victoria, B.C., Canada.
    Da jeg forleden indtastede ordet  "Fnobus" i en Internet søgemaskine,
så jeg til min utrolige forbavselse at ordet  er Nord Østgrønlandsk slang
for nullermænd.  Jeg iler derfor med at  fortælle om Fnobus's oprindelse.

    I 1946 arbejdede jeg som  laboratorieassistent for firmaet Radiometer,
som dengang lå på Emdrupvej i  København.  En af mine kolleger, Leif
Skjoldbo, som forøvrigt blev  kendt som komponist og arrangør, havde vrøvl
med en ørensygdom og havde en  større operation derfor.  Efter operationen
blev han sendt til Montebello i  Nordsjælland for rekreation.
    Jeg syntes jeg ville opmuntre  ham deroppe og gav ham en bog med
tossehistorier.  Jeg valgte denne bog  fordi der på Montebello fandtes en
del patienter med mentale problemer.  En  af historierne i bogen, som ikke
er særlig morsom, handler om en mand som på et  postkontor vil sende et
telegram.  På forespørgsel om hvad indholdet skal  være siger manden "Der
skal stå FNOBUS, tyve gange".  Dette bliver gjort,  men da han ikke kan
bestemme sig for en underskrift, foreslår assistenten:  FNOBUS, hvorefter
manden siger "Det er helt åndssvagt, man kan da ikke have  FNOBUS, enogtyve
gange i et telegram.
    Skjodbo kom hjem igen og  arbejdede videre hos Radiometer mens jeg tog
på min første tur til Daneborg i  Grønland om sommeren, 1947.  Jeg
fungerede som radiotekniker og  telegrafist.  Ved juletid sidder jeg på
Daneborg og modtager telegrammer  fra Danmark, da der kommer et fra
Skjoldbo, addresseret til mig.  Det  indholdt naturligvis, Fnobus, Fnobus,
Fnobus etc.  Vi morede os over dette  usædvanlige telegram, og efter
hjemkomsten til Danmark i 1948, hørte jeg om  Skjoldbo's problemer med at
sende dette.  Man påstod, på postkontoret, at  det var et kodetelegram, og
som sådan, måtte det ikke sendes.   Skjoldbo måtte så underskrive en
erklæring på at telegrammet ikke indeholdt en  skjult mening før det kunne
komme af sted.
    Det hele blev glemt indtil jeg  efter et år med Eigil Knuth i
Pearyland, 1949-50, kom med til oprettelsen af  Station Nord i 1952.  Efter
installation af radiostationen forblev jeg der  indtil efteråret 1954.
Under opholdet lancerede jeg brugen af ordet Fnobus  som lokalt slang for
disse uldne fyre som var talrige under vore senge og  møbler.
    Om sommeren 1954 fik jeg et  telegram fra Eigil Knuth, hvori han
spurgte om jeg ville ledsage ham på en  arkæologisk tur til Danmarksfjord,
hvor han vidste man skulle findes gamle  eskimobopladser.  Eigil kom så op,
og tilbragte nogen tid på stationen hvor  han ofte hørte ordet Fnobus.
    Vi havde planlagt at sejle til  Danmarksfjord i stationens motorbåd,
men havisen brød ikke op i denne sommer, så  vi besluttede at gå på ski med
gummistøvler over isen, som på dette tidspunkt  var dækket af ca ti cm
smeltevand.
    Undervejs på denne soppetur kom  vi til hjørnet af Danmarksfjord, hvor
man finder Prins Christians  Øer.  Da vi en dag i tæt tåge stødte på en
lille ø, sagde  Eigil, "Haagensen, denne ø skal hedde FNOBUS Ø".  Han var
forresten en vittig natur, og sagde engang, for eksempel, "Bliv ikke væk i
taagensen".  Vi kom ikke til bopladsen i denne omgang på grund af åbent
vand ved fjordmundingen, men fik lidt senere lejlighed til at flyve derned
med  luftvåbnets Catalina.
    Vi returnerede til Station Nord  og kom derefter til Danmark.  Året
efter ringer Eigil mig op og  meddeler at navneudvalget for Grønland har
godtaget hans  forklaring af Fnobus's oprindelse, og derfor vil navngive
øen  således.
    Nu går der mange år, jeg  emigrerede til Canada i 1956, og Grønland og
Fnobus går i baggrunden.   Under et besøg i Danmark, engang i firserne,
købte jeg, hos Geodætisk  Institut, det sidste kort over Station Nords
område og til min forbavsesle  står der søreme trykt Fnobus Ø derpå.
Kortet er Ortofotokort 81 01 NV, og  det hænger nu på min væg her i stuen.
Jeg benytter enhver lejlighed til at  fortælle den fantastiske Fnobus
historie til vore  Canadiske venner.

    En kortere version af  historien findes i en jubilæumsbog om Grønlands
Televæsen udgivet sidste  år.  Bogen hedder TELE 75 og er redigeret af Per
Danker.
    En helt anden sag som  drejer sig om Grønland og Amatørradio er at
Danmarks Radios kortbølgeafdeling  lavede et interview med mig sidste år,
og resultatet findes på DR's webside i  form af < dr.dk/rdk/peary.htm >.
    Jeg er stadig aktiv som  radioamatør og havde i morges en af de
sædvanlige telegrafi kontakter med en  amatør i Danmark.
    Idet jeg håber dette er af  interesse, sender jeg de bedste hilsener.
Børge Haagensen